





Vi måtte godt nok opgive turen til Keppel Island, men havde et par fine dage i Mulambin Beach ved Yappoon.
Vi har nu booket tre dage på Fraser Island i en toværelses villa, med to heldagsture, så vi er på vej til Hervey Bay, hvor vi sejler fra i morgen tidlig. Camperen lader vi stå på fastlandet.
Vi skal bo på Kingfisher Bay Resort – vi glæder os til lidt luksus. ![]()
Astrid kan godt lide Burger King burgere (eller Hungry Jacks, som det hedder hernede), så det fik hun! To! Og Søren legede Rapunzel med den blå spaghetti som hår…
Køredag En lille hilsen
Først så kørte vi
Så kørte vi
Så kørte vi
Så kørte vi
Og til sidst kørte vi
Men så sagde mor at vi skulle køre mere
Og så kørte vi i syv timer og en halv time og et kvarter!
Og så ind til aftensmad
Og så drilletid
Og sovetid
Og så sluttetid
Sluuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuut
Ps det tæller også med cykelhjelm
Og jeg vil lige fortælle, at min morgenløbetur langs stranden fik indlagt ufrivillig intervaltræning. Jeg kom åbenbart lidt for tæt på en rede, for pludselig havde jeg 1 stk. vred fuglefar (formoder jeg) baskende bogstavligt talt om ørerne på mig. Det forårsagede en voldsom spurt, sluttende med løb tværs over vej – og har sikkert set RET komisk ud for alle ungerne, der ventede på skolebussen langs vejen. Men med lidt indlagt fugleskræk og allerede trætte ben i heden må jeg nu sige, at det var mest sjovt BAGEFTER
Karen har haft 2 fine indlæg de sidste 2 dage, det er meget spændende, vi forsøgte at svare på det fine indlæg fra igår, men det mislykkedes, da der blev lagt billeder ind på bloggen samtidig. Mens vi skrev kom edderkobbespindet af tov ind på siden, sådan et må I da også have hjemme i haven, Karen var så højt oppe, at det så helt farligt ud. Det er godt, at Astrid er begyndt at spise igen og oven i købet 2 burgere, hun ser meget glad ud på billedet. I er nu kommet så langt sydpå, at vi kan se resten af jeres tur til Melbourne på den samme kortside. KH farmor og Kaj
Dejligt for jer med lidt luxus forude.Også godt med et par arrangerede ture for nye oplevelser.
På linket kan vi ikke se jeres 2 værelses bolig, men der kommer nok billeder derfra.
Det er vel også midtvejs med “camperen”.
Knus til jer alle herfra